Vi er glade for at kunne informere om, at SMEL Industry pr. 1. januar 2020 har overdraget vores sluse aktiviteter til GVA Gruppen i Aabybro.

I fremtiden producere og markedsfører GVA Gruppen cellesluserne i selskabet Stenstrup Valve ApS. Salget sker på baggrund af stor aktivitet i SMEL Industry´s andre forretningsområder og deraf følgende behov for fokusering.

GVA Gruppen er lige som SMEL Industry en familie ejet virksomhed med en solid baggrund og erfaring fra industriel produktion, salg og service til kunder i Danmark og på eksportmarkederne. GVA Gruppen har kapacitet og kompetence til fremover at udvikle nye produkter, produktion, salg og service af Stenstrup Valve. Der er med købet lagt en klar strategi for yderligere styrkelse af Stenstrup Valve på markedet.

For at sikre en optimal overgang fra SMEL Industry til GVA gruppen, er der planlagte en grundig overdragelse, ligesom SMEL Industry fremover vil være tilknyttet GVA gruppen med udvikling af nye cellesluser og bearbejdning. Endvidere er SMEL Industry også tilgængelig i forhold til spørgsmål omkring sluse applikationer, således at I som kunde ikke skal stå med uløste problemer i forhold til materialehåndtering.

Fra SMEL Industry´s side, har det været afgørende at finde en ny ejer med kompetence, erfaring og værdier, som matcher SMEL Industry, så I som kunde vil opleve det samme serviceniveau som hidtil – netop kunden i centrum er en grundlæggende værdi hos GVA Gruppen!

GVA gruppen er ligesom SMEL Industry et ejerledet solidt selskab, som har de bedste forudsætninger for at servicere Jer som kunder. Har I spørgsmål, så er I meget velkomne til at kontakte Direktør Hans C. Batsberg på 4033 9592 eller Erik Langelund på 6229 1653.

Det fremtidige firmanavn og adresse er:

Stenstrup Valve ApS
Drøvten 44 9440 Aabybro
Tlf. 98277300 Mail: info@stenstrupvalve.dk
WEB: www.stenstrupvalve.dk

Att. Direktør Hans C. Batsberg | Mobil 4033 9592