Brand gav mulighed for optimering af produktion

Efter en brand i vores produktion d. 16-03 er vi nu endelig ved at være på plads igen, efter at produktionen har ligget stille i næsten fire uger. En rigtig ”træls” periode for en virksomhed, der er vant til at levere ”just in time” med en kort leveringstid og en høj grad af leverings sikkerhed, til aftalt tid og sted.

Vi har i SMEL Industry valgt at se positivt på det. For os var det lige pludselig en mulighed, at få om- organiseret hele produktionen. Således har vi i dag har fået et mere strømlinet produktionsflow, hvor nogle arbejdsgange er ændret så radikalt, at det fremadrettet vil være til gavn både for jer som kunde, men også for os som virksomhed.

Ny hjemmeside til Liberty Plejeseng

I de 4 uger hvor produktionen har ligget stille, er der dog blevet arbejdet på nogle mere strategiske forløb. Inden for de næste par uger går vi bla. i luften med en ny hjemmeside, for vores nye Liberty Seng til plejesektoren. Et produkt vi forventer os rigtig meget af, og som har fået en stor opmærksomhed lige fra første dag det blev præsenteret.

Produktet bliver solgt via Liberty Care Company, som er en del af SMEL Industry.

Certificering af cellesluseprogram

Vores celle sluse program bliver til stadighed udbygget og alle vore sluser kan nu købes med et ATEX Zone 20 certifikat, hvis dette er et krav. Noget vore gamle, men også kommende kunder har gavn af.

Vi havde i januar audit på vore kvalitets styrings system ISO 9001 som bestod TÜVs audit.

TÜV leverer audit på både vores ISO styring og vores ATEX godkendelser.